En guide til naturalismen

Det følgende er et forsøg på at koge naturalismens elementer ned til en overskuelig, sammenhængende helhed gående fra en kort erklæring til en mere detaljeret introduktion. Hvis du spørger dig selv ”Hvad er naturalisme egentlig sådan på almindelig dansk?” kan du måske finde et rimeligt enkelt og kortfattet svar her. Feedback er særdeles velkomment, så hvis noget er uklart, kan vi kun opfordre til, at du skriver til os.

Her er først en ” tur i elevatoren” erklæring om naturalismen:

Erklæring om naturalismen

Naturalismen er erkendelsen af, at der er en enkelt, naturlig verden, som videnskaben viser os, og at vi er fuldstændig inkluderet i den. Naturalismen siger, at alt hvad vi er og gør står i forbindelse med resten af verden og er et resultat af forhold, som kom før os og omgiver os. Hver af os er en udfoldende naturlig proces, og ethvert aspekt af denne proces er forårsaget og er selv en årsag. Vi er altså fuldt kausale væsener, og at indse netop hvordan, vi er kausalt bestemte, giver os magt og kontrol, samtidig med at det maner til medfølelse og ydmyghed. Ved at forstå bevidsthed, beslutningstagning og selv vores mest avancerede egenskaber som materielt baserede, gen-fortryller naturalismen den fysiske verden og giver os mulighed for at føle os hjemme i universet. Naturalismen viser vores fuldstændige forbundethed med verden og andre, den fører til en etik baseret på medfølelse, og den giver os langt mere kontrol over vores vilkår.

Her følger tre ord, som beskriver essensen af naturalismens betydning for vores liv:

Sammenhæng – Medfølelse – Kontrol

Sammenhæng: Alt, hvad vi er og gør, er fuldstændig forbundet med resten af verden. Vore kroppe og sind er formet af tidligere og nuværende vilkår. Enhver af os er en udfoldende, naturlig proces, og ethvert aspekt af denne proces er forårsaget og er selv en årsag. Vi er derfor fuldstændig hjemme i det fysiske univers.

Medfølelse: Når vi indser, at vi er fuldt ud kausale væsener – ikke selv-forårsagende – kan vi ikke længere påtage os æren eller skylden, for det vi gør. Det fører til en etik baseret på medfølelse og forståelse både for os selv og for andre. Vi ser, at under andre omstændigheder havde vi gjort det samme. Vi ville have været den hjemløse, den indsatte eller narkomanen, hvis vi havde været i deres genetiske og miljømæssige sko.

Kontrol: Når vi indser, at der er årsager til, at vi gør, som vi gør, bliver vores evner til forudsigelse og kontrol forbedret. I stedet for at tro, at folk ved viljens kraft kan ændre sig, kan vi koncentrere os om at skabe vilkår, som stimulerer konstruktive personlige og sociale ændringer. Etikken baseret på medfølelse matches af en praktisk kompetence baseret på videnskabelig viden.

Og her er en ”fanget i elevatoren” tale med lidt flere detaljer:

Introduktion til naturalismen

Naturalismen er simpelthen den ide, at mennesker er fuldstændigt inkluderede i den naturlige verden: Der er intet overnaturligt ved os. Naturalismen er baseret på videnskab som den bedste og mest pålidelige metode til at finde ud af, hvad der eksisterer. Videnskaben viser os, at ethvert aspekt af et menneske stammer fra og er fuldstændig forbundet med den naturlige verden og kan forstås ved hjælp af disse forbindelser.

Naturalistens syn på mennesket er naturligvis meget forskelligt fra traditionelle religiøse eller overnaturlige synsmåder, og det har dybtgående konsekvenser. Vi har ikke sjæle, som overlever døden. Derimod er vi fuldstændig fysiske væsener, kausalt bestemte til at være dem vi er. Vi har ikke fri vilje i den forstand, at vi kan vælge eller beslutte, uden at vore valg og beslutninger er kausalt bestemte. I stedet er vi som individer deltagere i universets naturlige folden sig ud i hele dets forbløffende kompleksitet .

Ved at forstå os selv som fuldt kausale væsener, og ved at se hvordan vi er kausalt bestemte (af vores genetiske arv, opvækst og sociale miljø), forbedrer vi dramatisk vore evner til forudsigelse og kontrol både i vores personlige liv og i større sociale sammenhænge. Naturalisme fokuserer vores opmærksomhed på det, der fungerer, og forøger derved vores personlige handlekraft samt fremmer vidensbaserede, progressive fremgangsmåder indenfor områder som kriminalret, social ulighed, sundhed og miljø. Når vi indser, at vi ikke selv skaber vores selv eller vores adfærd, kan vi desuden ikke i sidste ende tage æren for eller påtage os skylden for de ting, vi gør. Herved reduceres uberettiget selvgodhed, moralsk overlegenhed, stolthed, skam og skyld. Og da vi ser andre – for eksempel narkomaner, kriminelle, nødlidende og hjemløse - som fuldt kausalt bestemte, bliver vi mindre fordømmende, mindre strafivrige og mere medfølende og forstående. Folk skaber ikke sig selv, så de har ikke det endelige ansvar for deres karakter og deres adfærd, som derimod er formet af mange forskellige faktorer. Og hvis vi havde haft deres miljømæssige og genetiske betingelser, ville vi være blevet det, de er, og have gjort det, de har gjort. Denne indsigt danner grundlaget for en naturalistisk etik baseret på empati og medfølelse, som guider personlig adfærd og begrunder en effektiv social politik.

Som nævnt er naturalismen baseret på den præmis, at det er videnskaben, der er vores måde at opnå viden om verden på, og ikke hverken tradition, intuition, hellige tekster eller erklæringer. Ved at belyse de kausale forbindelser mellem fænomener forener videnskaben sine opdagelser til en enkel, naturlig, multifacetteret helhed. Hvis vi tager videnskab alvorligt, hvad angår os selv og vores adfærd, når vi den konklusion, at mennesker er fuldt inkluderede i den naturlige verden, og at vi er fuldstændig fysiske væsener. I stadig højere grad viser biologien og neurovidenskaben, at hjernen og kroppen gør alt det, som sjælen formodedes at gøre. Selv bevidsthed og vores højere ordens evner til rationel tænkning og beslutningstagning er fuldt ud kropslige, kausale processer.

Nogle vil måske konkludere heraf, at naturalismen reducerer mennesker til blot mekanismer, blot robotter, men det følger ikke. Hvad der derimod følger er, at det fysiske univers i os har frembragt vidunderligt komplekse og tilpasningsdygtige organismer med evnen til selvrefleksion, undren, lidelse og glæde. Snarere end at tingsliggøre menneskeheden gen-fortryller naturalismen den fysiske verden ved at vise, hvordan bevidsthed og beslutningstagning ikke involverer overnaturlige processer. De er naturlige processer, som kan forstås af videnskaben. På forbløffende vis frembringer fysisk eksistens disse komplicerede fænomener helt fint af sig selv.

Ved at anerkende vores evolutionære oprindelse øger det naturalistiske perspektiv desuden vores følelse af slægtskab med de andre arter, som vi deler planeten med, og vores ønske om at bevare og pleje selve planeten. Alle levende væsener, inklusive mennesket, skylder forhold, som strækker sig langt ud over os i både rum og tid, deres eksistens. At indse dette er at erkende, at vi hører fuldstændig hjemme i universet som deltagere i den udfoldende naturlige orden.

- Thanks to Morten Buhl, Denmark